Om

Den lille børnehave tæt på Nibe

Børnehaven Asketræet – blev trods sit helt nye navn – etableret tilbage i 2001, som et alternativ til de offentlige daginstitutioner.

Vi tilbyder korte beslutningsveje, åben dialog og direkte indflydelse på dit barns hverdag. Medarbejderne er engagerede og omsorgsfulde og forældresamarbejdet ses som en integreret del af indsatsen til børnene.

Børnehaven har plads til 22 børn i alderen 3 år til skolestart og bygger på 4 hjørnesten:
·         Natur og udeliv (vi bruger den dejlige natur i vores nærmiljø i stor grad, samt arbejder med jord til bord)
·         Kropslighed (vi bruger vores skolehal til leg og bevægelse, samt skal arbejde med Yoga og relax)
·         Musik (vi arbejder med musik som en vigtig del af hverdagen og har besøg af skolens musiklærer en gang om ugen)
·         Sproglig opmærksomhed (vi har dagligt stort fokus på sprogligheden og en gang om ugen har vi besøg af en lærer fra skolen, hvor vi sætter yderligere fokus på sproglig opmærksomhed)

Allervigtigst er at alt dette udleves gennem trygge og forudsigelige rammer og på et fundament af nærvær og omsorg med fokus på det enkelte barns ressourcer.

Vi holder af ture ud af huset, kreativitet og leg – og er vilde med årstidens mange traditioner, som altid fejres.

Børnene ses både som en gruppe og som opdelt i aldersgrupper med hver deres kontaktpædagog, der hele tiden arbejder med det enkelte barns kompetencer. Samtlige pædagoger fungerer som en enhed, men man ved altid, hvem der har ekstra øje for mit barn.

Vi ligger helt tæt ved Vokslev Friskole og har adgang til skolens mange muligheder, som eksempelvis hallen, musiklokalet og billedkunst.

Vi vil meget gerne fortælle mere om vores dagligdag og de muligheder vi kan tilbyde.

Vi håber I vil føle jer godt tilpas i børnehaven og glæder os til et eventuelt samarbejdet.

Med venlig hilsen
Trine, Laila, Rikke og Anita